Handelsbetingelser

1. Generelt

Handelsbetingelserne gælder for salg af billetter, varer og ydelser solgt via webshoppen: webshop-historieogkunst.kk.dk tilhørende Kunst & Historie under Københavns Kommune, og omfatter nedenstående institutioner:

  • Københavns Museum
  • Thorvaldsens Museum
  • Nikolaj Kunsthal

Adresser og kontaktoplysninger findes under punkt 7.2

 

2. Priser og Betaling

Alle priser på webshoppen er angivet i danske kroner. Billetter tillægges ikke moms, da salg af billetter til institutionerne er momsfritaget i medfør af momslovens §13 stk. 1. nr. 5. Visse varer og ydelser kan dog være pålagt moms, dette vil fremgå på webshoppen. Når du skal betale, bliver du sendt fra vores server til betalingssystemet Quickpay.

Betalingen er beskyttet efter internationale standarder, da Quickpay er PCI-certificeret. Læs mere om certificeringen og hvad det betyder for sikkerheden i forbindelse med din betaling via dette link: quickpay.dk/features/security/.

Når du betaler køb med betalingskort, er dine data krypteret.

Når betalingen er gennemført, bliver du sendt tilbage til vores server og handlen afsluttes.

Vi udveksler ikke betalingskortdata og personoplysninger med Quickpay, hvorfor Quickpay selvstændigt behandler disse oplysninger. På quickpay.dk kan du læse mere om deres databehandling i forbindelse med deres betalingsservice.

Du kan betale med Dankort, Visa, VisaElectron, MasterCard eller Maestro, og der er ikke gebyr på betalinger.

 

3. Billetter og vilkår

3.1 Entrébilletter

En entrébillet giver adgang til Københavns Museum, Nikolaj Kunsthal og Thorvaldsens Museum i op til 48 timer efter indløsning af billetten. 

Entrébilletten vil blive aktiveret ved indløsning af personalet i kassen eller ved skanning på selvbetjeningsskanneren. Billetten skal skannes på hver institution der besøges.

Entrébilletten skal bruges senest 180 dage efter købsdato. Herefter er entrébilletten ikke længere gyldig.

Ved særudstillinger kan der ekstraordinært være påkrævet at have købt en tillægsbillet, før der gives adgang til institutionen.

Der kan blive sendt information på mail, som er relevant for indløsning af entrébilletten.

Entrébilletter kan kun benyttes i de enkelte institutioners åbningstid. Der kan være perioder på de enkelte institutioner, hvor der er lukket i forbindelse med klargøring af nye udstillinger m.v..

Åbningstider findes på de enkelte kulturinstitutioners hjemmesider, som findes under punkt 7.2.

 

3.2 Køb af årskort

Årskort kan købes i webshoppen, hvor medlemsoprettelse sker øjeblikkeligt.

Årskortet er aktivt fra købstidspunktet og er gyldigt 1 år fra købsdatoen.

Et fysisk årskort udstedes ved dit første besøg på enten Københavns Museum, Thorvaldsens museum og Nikolaj Kunsthal, efter henvendelse i skranken.

Årskortet er personligt og må ikke overdrages eller benyttes af andre end kortets indehaver. Sådanne tilfælde vil blive betragtet som misbrug. For Årskort 1+1 er kortet personligt for ejeren af kortet, og ejeren må tage 1 gæst med under sine besøg.

3.3 Køb af Gavekort til årskort 

Gavekort til årskort kan købes i webshoppen. Gavekort kan indløses til et årskort hos Københavns Museum, Thorvaldsens Museum og Nikolaj Kunsthal.

Gavekortet skal indløses til et årskort indenfor 2 år fra købsdatoen.

Når gavekortet er indløst til et årskort, gælder det 1 år fra indløsningsdatoen.

Efter indløsning er årskortet personligt og må ikke overdrages eller benyttes af andre end kortets indehaver. Sådanne tilfælde vil blive betragtet som misbrug. For Årskort 1+1 er kortet personligt for ejeren af kortet, og ejeren må tage 1 gæst med under sine besøg.

3.4 Generelle bettingelser for årskorthodlere

Årskortet skal skannes forud for hvert besøg i de institutioner, kortet gælder til, enten af personalet i skranken eller ved brug af selvbetjeningsskanneren. Bemærk at Årskort 1+1 skal skannes 2 gange, enten af personalet i kassen eller på selvbetjeningsskanneren.

Ved særudstillinger og særarrangementer kan det ekstraordinært være påkrævet at have købt en tillægsbillet, før der gives adgang til institutionen.

Der udsendes automatisk informationer på mail til årskortholderen, ved oprettelse og i forbindelse med udløb af årskortet. Disse kan mails kan ikke fravælges da de er relevante for brugen af årskort.

Når du oprettes som årskortholder, kan du tilmelde dig nyhedsbreve, hvor der udsendes informationer om de enkelte institutioners udstillinger, arrangementer, årskortfordele mm. Du kan altid trække dit samtykke til et nyhedsbrev tilbage. Ligesom der vil være mulighed for afmeldelse af nyhedsbrev, i alle udsendte nyhedsbreve.

Årskort kan kun benyttes i de enkelte institutioners åbningstid. Der kan være perioder på de enkelte institutioner, hvor der er lukket i forbindelse med klargøring af nye udstillinger m.v.

Åbningstider findes på de enkelte kulturinstitutioners hjemmesider, som findes under punkt 7.2.

Foruden entré er der tilknyttet en række fordele til årskortet, disse kan altid ses under årskort på webshoppen. Ændringer til fordele vil blive udsendt til dig på mail.

Personalet på institutionerne kan en hver tid anmode årskortholderen om fremvisning af yderligere billedlegitimation ved benyttelse af årskort.

 

3.5 Arrangementer

Billetter til arrangementer giver kun adgang til det givne arrangement på det tidspunkt, der er angivet på billetten medmindre andet er anført på billetten til arrangementet.

Arrangementsbilletter giver ikke almindelig entré på institutionerne medmindre andet er anført til billetten til arrangementet.

Arrangementsbillet skal ved ankomst til institutionen vises til personalet i kassen.

Billetter refunderes kun, hvis arrangementet aflyses af arrangøren. 

 

3.6 Offentlige omvisninger

Offentlige omvisningsbilletter giver kun adgang til den givne omvisning, på det tidspunkt og den institution, der er angivet på billetten.

Billetter til offentlige omvisninger er adgangsgivende på samme vilkår som entrebilletter, og giver adgang til de øvrige institutioner i Kunst & Historie i 48 timer. Første besøg kan aflægges på dagen for den planlagte offentlige omvisning, hvorefter billetten er gældende som entrebillet i 48 timer.

Offentlige omvisningsbillet skal ved ankomst til institutionen vises til personalet i kassen.

Er man forhindret i at deltage på den offentlige omvisning, gælder billetten stadig som en almindelig entrebillet i 48 timer efter tidspunktet for omvisningen.

Billetter refunderes kun, hvis arrangementet aflyses af arrangøren. 

3.7 Privat guidet tur

Billetter til private guidede ture (Eks. Omvisninger eller byvandringer) giver adgang til den angivende guidede tur, på det tidspunkt og den institution, der er angivet på billetten.

I tillæg til en privat omvisning skal der tilkøbes entrebilletter særskilt til det antal der deltager i omvisningen.

Privat omvisningsbillet skal sammen med entrebilletter vises til personalet i kassen ved ankomst til institutionen.

Privat omvisningsbillet refunderes ikke ved manglende eller for sent fremmøde.

Billetter til private guidede ture kan refunderes indtil 14 dage før datoen for omvisningen.

 

4. Generelle vilkår

4.1 Nyhedsbreve

Ved køb af entrébilletter og årskort kan du tilmelde dig nyhedsbreve, hvor der udsendes informationer om de enkelte institutioners udstillinger, arrangementer mm.

Du kan altid trække dit samtykke til et nyhedsbrev tilbage. Ligesom der vil være links til afmeldelse i alle udsendte nyhedsbreve.

 

4.2 Fortrydelsesret

Der er 14 dages fortrydelsesret for køb foretaget i webshoppen. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor billetten, varen eller ydelsen købes.

Når billetten, årskortet, varen eller ydelsen er indløst eller taget i brug, kan fortrydelsesretten ikke længere anvendes.

For gavekort til årskort gælder at der er 14 dages fortrydelsesret, så længe gavekortet ikke er ombyttet til et årskort.

For arrangementsbilletter og omvisningsbilletter gælder der 14 dages fortrydelsesret, hvis der er mere end 14 dage til arrangementets eller omvisningens starttidspunkt.

Omvisningsbilletter til private omvisninger kan refunderes indtil 14 dage før datoen for omvisningen.

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten i forbindelse med dine køb, skal du skrive til UogA@kff.kk.dk. Herefter vil billetten blive annulleret, og du vil få dine penge retur inden for 1 måned.

Du kan ikke gøre brug af fortrydelsesretten i forbindelse ved fysisk fremmøde på de enkelte institutioner.

 

4.3 Mangler og reklamationsret

I tilfælde af mangler ved en vare eller en ydelse kan du foretage reklamation af købet. Vi anbefaler, at du sender din reklamation hurtigst muligt. I medfør af købeloven kan du reklamere indtil 2 år efter dit køb.

Du kan reklamere skriftligt over billetter på e-mail UogA@kff.kk.dk.

Hvis din reklamation omhandler forhold på en af de enkelte institutioner, kan du finde kontaktoplysninger på deres hjemmesider, se punkt 7.2

 

4.4 Klagemuligheder

Hvis du ønsker at klage over billetter, varer eller ydelser solgt i webshoppen kan du skrive en e-mail til UogA@kff.kk.dk.

Hvis din klage omhandler forhold i de enkelte institutioner, kan du finde kontaktoplysninger på deres hjemmesider, se punkt 7.2

Du kan også vælge at sende din klage til Center for Klageløsning i Nævnenes Hus, hvis din sag er omfattet af Center for Klageløsnings kompetence. Yderligere oplysninger kan findes på deres hjemmeside: forbrug.dk.

Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du klage gennem EU Kommissionens online klageplatform. Platformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

Klager du gennem EU Kommissionens online klageplatform, skal du angive følgende e-mailadresse: UogA@kff.kk.dk, når du angiver hvem, du vil klage over.

 

4.5 Misbrug

Dit årskort er personligt og må ikke videregives eller benyttes af andre. Videregivelse til eller benyttelse af andre end indehaveren vil blive betragtet som misbrug. Ved misbrug kan årskortet deaktiveres.

Årskortholderen vil altid blive underrettet om misbrug eller deaktivering via e-mail.

Hvis du har mistet dit årskort eller har mistanke om misbrug, skal du straks underrette Kommunen via: UogA@kff.kk.dk

 

4.6 Ændring af handelsbetingelser

Københavns Kommune kan til enhver tid ændre i handelsbetingelserne.

Ændringer i handelsbetingelserne vil blive offentliggjort på webshoppen.

Derudover vil alle årskortholdere, samt kunder med ikke indløste billetter senest 2 måneder inden ændring træder i kraft modtage en informationsmail om ændringerne.

Ændringer i handelsbetingelserne som følge af ændringer i lovgivning vil senest træde i kraft på ikrafttrædelsestidspunktet for lovgivningen.

 

5. Personoplysninger

I forbindelse med dit køb i webshoppen behandler Københavns Kommune, personoplysninger om dig. Du kan læse mere herom i webshoppens privatlivspolitik.

 

7. Kontaktoplysninger

Her finder du links til de enkelte institutioners hjemmesider, hvor du kan læse mere om den enkelte institution. Her finder du også de enkelte institutioners kontaktoplysninger, hvis du har spørgsmål til den enkelte institution. Åbningstider og information om evt. periode, hvor der er lukket på de enkelte institutioner, findes på institutionernes hjemmesider.

Du er også velkommen til at sende spørgsmål på e-mail til: UogA@kff.kk.dk.

 

7.1 Webshoppens ejer:

Københavns Kommune, Kunst & Historie

Adresse: Stormgade 20, 1555 København V

E-mail: UogA@kff.kk.dk

Tlf.: +45 51 71 45 44

Cvr.: 64942212

 

7.2 Institutioner under Kunst & Historie, der kan købes ydelser til via webshoppen:

Københavns Museum:

Hjemmeside: cphmuseum.kk.dk

Adresse: Stormgade 18, 1555 København V

E-mail: museum@kff.kk.dk

Tlf.: +45 21 76 43 66

 

Thorvaldsens Museum:

Hjemmeside: thorvaldsensmuseum.dk

Adresse: Bertel Thorvaldsens Plads 2, 1213 København K

E-mail: thm@thorvaldsensmuseum.dk

Tlf.: +45 21 68 75 68

 

Nikolaj Kunsthal:

Hjemmeside: nikolajkunsthal.dk

Adresse: Nikolaj Plads 10, 1067 København K

E-mail: nikolajkunsthal@kff.kk.dk

Tlf.: +45 24 22 71 27

 

Vent venligst ...