Workshop: Gå til arkæologi i sommerferien

More images

Workshop: Gå til arkæologi i sommerferien

Dato og tidspunkt: Onsdage og torsdage i juli (uge 27-30). Alle dage kl. 10-14
Pris: 310,00 kr
Sprog: Dansk
Sted: Arkæologisk Værksted, Stormgade 20, 1555 København V

Antal pladser: 10 deltagere pr. dag - Alder 8-12 år

Gå til arkæologi i sommerferien

Gå på opdagelse i fortiden og slip sanserne løs i Arkæologisk Værksted, når Københavns Museum inviterer
til arkæologisk dags-workshop for de 8-12-årige.

Med afsæt i de spor, som arkæologerne finder i jorden under byens fortove, gader og pladser, skal vi i løbet af
en dag i Arkæologisk Værksted undersøge, hvordan vi mennesker sætter os spor i verden, og hvordan vores
spor får betydning for dem, der kommer efter os. Vær med til at udforske, hvad 2-300 år gamle potteskår,
kridtpiber, knogler og skosåler kan fortælle om os byens historie. Hvad er arkæologi, og hvordan arbejder
arkæologerne? Hvad finder de, og hvad sker der med de fund, de graver op af jorden?
Og hvad kan fundene fortælle os om de mennesker, der levede i byen før os?

Vær med til at rense og vaske, analysere og registrere fundene, og bliv klogere på, hvad de kan fortælle
om byen og dens beboere for flere hundrede af år siden.

Alle mellem 8-12 år kan være med. Du skal blot medbringe en god portion nysgerrighed og lyst til at lære nyt.
Husk selv at tage en madpakke med! Vi sørger for noget at drikke.

Til slut (ca. 13.45) får du et flot diplom, og her vil være mulighed for at tage billeder. 

NB! Workshoppen starter forfra hver dag, men du er selvfølgelig velkommen til at deltage over flere dage.

 

Vent venligst ...

Pris for valgte konfiguration: 0,00 DKK

Stk
 

Vent venligst ...