Omvisning: Øltroduktion til Min Butik

Omvisning: Øltroduktion til Min Butik

Dato og tidspunkt: Man-, tirs- tors-, fre-, lør- og søndage i maj måned 2024

Pris: 145 kr. pr. person, som inkluderer 1 valgfri øl, vand eller Cocio, min. 7 personer

Sprog: Omvisningen er på dansk

Sted: Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V

Booking: Foretages ved henvendelse på mail til: booking_hogk@kk.dk


Øltroduktion til Min Butik- Fra Wongs Grill til RC Rens
Vi kender den alle sammen. Butikken nede på hjørnet, der gennem generationer har forsynet nabolaget med
enten damekjoler, smørrebrød eller nyklippede hårspidser. Servicen er ofte krydret med gode historier,
menneskeligt nærvær og en særlig lokal stemning. Butikker fra en tid før internettet, onlineshopping og
storcentre, en by før byfornyelse og caffe latte – og en verden før vi blev moderne forbrugere.

Fotografierne viser hundesalonen, petroleumslampeforhandleren, persiennevaskeriet (!) og mange flere i den
danske hovedstad og giver et levende øjebliksbillede af stederne og deres indehavere.
Kom med på en tour de force i en broget verden af karismatiske ekspedienter, et virvar af stilarter og lokal ånd
et stykke væk fra Københavns hovedstrøg.

I får en 15 minutters introduktion til udstillingen af en omviser, og derefter kan I se den på egen hånd.
Med i prisen er en valgfri øl, vand eller Cocio, som kan nydes i udstillingen.


 

Vent venligst ...